Bible Study Website Banner

Bibelen

Bibelen er Guds ord skrevet til mennesket, og derfor er den lige sa levende, relevant, kraftfuld i dag, som den var, da den først blev skrevet. 
 Biblen skal ikke bare fortolkes ud fra vores egne personlige holdninger og meninger, og vi kan ikke bare spring de dele af Bibelen over, som vi ikke er enige i. Det er ikke vores opgave at være enige eller uenige med Bibelen, men derimod skal vi læse den med Åbenhed og ærlighed, og give den plads til pÅvirke os. Der hvor vores opfattelse adskiller sig fra Biblen, er det os, der skal forandres, ikke omvendt.

Frelse

Gud skabte os til at være sammen med ham. I Paradisets Have var Gud hver dag sammen med Adam og Eva, og Han havde et tæt fællesskab med dem. Men Adam og Eva besluttede sig for at leve på deres egen måde, og gjorde “oprør” mod Gud. Gud kaldte denne ulydighed synd, og sagde til Adam og Eva, at Han ikke kunne omgås synd. Siden da har Gud og mennesker været adskilt fra hinanden. I dag ser vi, at langt de fleste mennesker lever deres liv uden at respektere Gud. Det er den samme form for ulydighed, som Adam og Eva udviste i Paradisets Have. 
 Biblen taler klart om begrebet synd. Alle mennesker har syndet og mistet herligheden fra Gud (Romerbrevet 3:23). Denne synd fører til dom og død, med mindre vi holder op med at leve udelukkende for at tjene os selv og i stedet accepterer Hans plan for, hvordan vi igen kan have fællesskab med ham. 
 Bibelen lærer, at frelse kommer af nåde ved tro på Jesus Kristus. Vi kan ikke selv gøre noget for at genopbygge vores fællesskab med Gud, men det er ved Hans nåde, at Han valgte at gøre det muligt for os igen at kunne være sammen med Ham. Gud har allerede ved sin nåde gjort det muligt for os at blive frelst, og Han ønsker nu, at vi gør vores del. Først må vi tro, da det er troen på Jesus, der får forandringer til at ske i vores liv. Det hedder “at omvende sig”, og Gud forlanger, at alle omvender sig – og omvender sig til Ham. Det er altså ikke ændringen i vores holdning eller måde at leve på, der gør, at vi fortjener at blive frelst. Det sker kun pga. Guds nåde. Men hvis vi ønsker at opleve Hans frelse, så må vi omvende os. 
 Biblen lærer os også, at vi må opleve en ny, åndelig fødsel. Vi skal døbes i vand i Jesu navn, og modtage Helligånden som en gave, hvilket bevidnes ved at man taler i tunger. (Se Apostlenes Gerninger 2:38; 4:12; 8:12-17; 10:43-48; 19:1-6) 

Denne oplevelse er ikke noget, man kan vælge til eller fra. Bibelen fortæller, at det er en nødvendig del af at blive genforenet med Gud – og en gave som vi bør søge og ønske at tage imod.

Dette er begyndelsen på genforeningen mellem os og Gud , og den måde vi får tilgivet vores synder på. Hvis vi ønsker at blive ved med at være nær Gud, må vi fortsætte med at tjene Ham og leve vores liv sådan, som han leder os. 
 På denne måde arbejder tro og lydighed sammen med Guds nåde for at forene os med Ham. 


Mission

Bibelen taler meget om, at det er nødvendigt, at kristne fortæller om Gud i deres nære samfund og i hele verden. Jesus gav alt til mennesker over hele verden, og som kristne, der har oplevet den livgivende kraft ved frelse gennem Jesus Kristus, ønsker vi at dele denne oplevelse med andre. At sprede Guds ord handler dog ikke kun om at sørge for menneskers åndelige behov, men også deres følelsesmæssige og fysiske behov. Vi må bringe hele evangeliets budskab. I Jakobs Brev står der, at ren og ægte tro medfører, at man forsøger at hjælpe mennesker i samfundet, som har mistet en ægtefælle, er blevet forældreløs eller på anden måde har behov for støtte. 
 Det er ikke afgørende, hvor stor kirken er, eller hvor mange penge medlemmerne har. Vi skal alle hjælpe folk med åndelige, følelsesmæssige og fysiske behov. Bibelen fortæller om en enke, der var meget fattig, men alligevel besluttetde sig for at give alt, hvad hun havde. Bibelen, som ikke havde meget, men alligevel besluttede hun at give, det hun havde. 
 I Levende Kirke er vi ikke bare involveret i vores nære samfund, men også i missionsarbejde rundt omkring i verden som fx børnehjem og dagstilbud for udviklingshæmmede. I takt med at vores kirke vokser, vil vi i endnu højere grad blive involverede i mange projekter rundt omkring i verden .

Helbredelse

Gud helbreder stadig i dag! Det er ikke bare noget vi tror på, men vi ved det. Bibelen fortæller ikke på noget sted, at helbredelser kun var noget der skete i gamle dage, og vi har også selv oplevet det. Gud er stadig interesseret i sit folk og svarer stadig vores bønner i dag. 
 “Er nogen blandt jer syg, skal han tilkalde menighedens ældste, og de skal salve ham med olie i Herrens navn og bede over ham. Og troens bøn vil frelse den syge, og Herren vil gøre ham rask; og hvis han har begået synder, vil han få tilgivelse for dem.” (Jakobs Brev 5:14-15) 
 “De skal lægge hænderne på syge, så de bliver raske.” (Markus 16:18)